SupplyChainge - Gør Supermarkeder Fair
Vi er en gruppe organisationer fra hele Europa og det globale syd. Vores vigtigste mål er at gøre supermarkedernes egne produkter (mærker) mere retfærdige og bæredygtige. Europa har den højeste andel andelen af supermarkeders egne mærkevarer i verden. I 2015 er andelen anslået til 40 procent af detailsalget af mad i EU. Supermarkeders egne mærkevarer er ofte med til at presse priserne ned. Kapløbet om den billigste pris fører til en uansvarlig produktion i de primære producentlande. Det prispres og tvivlsomme indkøbspraksis som leverandører verden over lider under, har en negativ virkning på sociale rettigheder og arbejdsrettigheder, nemlig lave lønninger, tvunget overarbejde og usikker beskæftigelse inden for forsyningskæden.
I forhold til den enorme indflydelse supermarkedskæder har, er deres indsats for at forebygge krænkelser af menneskerettighederne og reducere miljøskader i deres forsyningskæde, meget skuffende. Dette skal ændres! Vi kan ikke tillade europæiske supermarkeder at fortsætte deres ubarmhjertige foragt for folks rettigheder og miljøstandarder i jagten på profit.
Det er derfor, vi kræver konkret handling fra supermarkedskæder, de nationale regeringer og EU for at forbedre arbejdsforholdene i landene i Det Globale Syd og reducere miljøskader i forsyningskæden.